Hop til hovedindholdet

Furesø INDUSTRI logo

Generalforsamling 2023


Dato og tid

Onsdag d. 15. maj 2024 kl. 16:30 til 21:00

Tilmeldingsfrist

Onsdag d. 15. maj 2024 kl. 15:00

Sted

Bryggeri Skovlyst , Skovlystvej 2, 3500 Værløse Bryggeri Skovlyst
Skovlystvej 2
3500 Værløse

Generalforsamling 2023


Arrangementsbeskrivelse

Indkaldelse til generalforsamling i Furesø Industri.
 
Kære medlemmer og venner af Furesø Industri,
 
Vi afholder generalforsamling med efterfølgende netværksmiddag onsdag d. 15. maj 2024 kl. 16.30 på Bryggeri Skovlyst Skovlystvej 2, 3500 Værløse.
 
Kl. 16.45 kommer Lars Sander Matjeka, med mere en 20 års erfaring som leder i både opgang og nedgang!
 
HVEM ER LARS!
Lars Matjeka har med over 20 års ledelseserfaring en masse spændende betragtninger om den gode arbejdsplads, om det hele menneske og om moderne ledelse. Han er bl.a. tidligere CEO i Aller Media. Desuden skriver han klummer om ledelse og arbejdsliv på finans.dk.
Gennem sin lange karriere som leder har han oplevet, hvilke konsekvenser forskellige ledelsesformer og mangel på fokus på trivsel har for medarbejderne. Stress, sygdom og udbrændthed er desværre ikke et ukendt fænomen på danske arbejdspladser. Det kalder på en forandring både i virksomheden og hos det enkelte menneske.

Foredraget med Lars Matjeka byder på en masse lærerige perspektiver inden for forskellige områder. Han deler sine erfaringer med at planlægge de daglige opgaver, hvordan du arbejder med dig selv og din egen energi og udstråling. Find også ud af, hvorfor han mener, at ledere må sige ”fuck frygten”.
Lars er fyldt med god energi og elsker dialog. Han udfordrer gerne sit publikum med anekdoter og personlige erfaringer, som helt sikkert vil give anledning til refleksion
 
Kl. 17.45 kommer Orla Pedersen, inqlude IT – med fokus på mere specifikt mennesker med en autismeprofil - med speciale i test og teknisk rådgivning indenfor webtilgængelighed / digital inklusion.
 
HVEM ER ORLA!
ORLA er en erfaren IT-leder med et unikt fokus på at fremhæve særlige uudnyttede kompetencer i IT-verdenen, især for individer med en autismeprofil. 
Han har dyb ekspertise inden for webtilgængelighed og digital inklusion og har gennem hans karriere løbende arbejdet for at skabe en mere inkluderende digital verden, så alle kan deltage i den nye digitale tidsalder på lige fod uanset deres baggrund.
 
Han er CEO for Inqlude IT, hvor han arbejder for forbedring af digital inklusion i en non-profit kontekst. Men er også ekstern lektor og censor ved Aalborg Universitet med et særligt fokus på usability, udviklingsmetoder mm.
Han vil fokusere på bl.a EU-lovgivningen om webtilgængelighed, som mange skal forholde sig til fra 2025!

Kl. 18.25 Borgmester Ole Bondo kommer forbi!
 
Kl. 18.30 starter generalforsamlingen for året 2023
 
Dagsordenen for generalforsamlingen.
1.  Valg af dirigent. Bestyrelsen foreslår Steen Fosvig
2.  Beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år. v/ Mogens Brusgaard
3.  Forelæggelse af det reviderede regnskab til generalforsamlingens godkendelse.
4.  Forelæggelse af budgettet.
5.  Fastsættelse af indskud og kontingent for det indeværende år.
6.  Indkomne forslag.
Evt. forslag skal fremsendes til senest d. 2/5-2024
7.  Valg af bestyrelsesmedlemmer. 
 
På valg er.:     
Jørgen Godt Olsen, NCK A/S – Indstillet på genvalg
Christian Aasted, Aasted ApS – Genopstiller ikke
Gregers Bisgaard, SIMI ApS – Indstillet på genvalg
Jesper Glub, Hareskov Electric A/S - Indstillet på genvalg
Bestyrelsen anbefaler nyt medlemmer
Søren Ohlsen, Dansk Industri; til at overtage for Christian Aasted
Ovenstående er bestyrelsens anbefaling til Generalforsamlingen. 
 
Bestyrelsen konstituerer sig selv ved først kommende bestyrelsesmøde.
 
8.  Valg af suppleant. 
Bestyrelsen anbefaler Rene Keller, Wexøe
 
9.  Valg af revisor og revisorsuppleant.
Revisor Thomas Laden Nørgaard er ligeledes indstillet på genvalg,  
hvilket er bestyrelsens anbefaling.
 
10. Eventuelt.
 
Kl. 19.00 Middag.
Tilmeld dig generalforsamlingen senest d. 10/5 2024
 
Vi ses!
 
Med venlig hilsen
 
Furesø Industri
 
Mogens Brusgaard
Formand

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

Furesø INDUSTRI
Tlf: +45 40163065
jahn@baselabet.dk

Kontaktinformation til arrangør

Furesø INDUSTRI
Tlf: +45 40163065
jahn@baselabet.dk